Nu rammer Gastro Week atter Aarhus, og i år er det endda over hele tre uger, at nogle af byens restauranter inviterer på lækker mad til en skarp pris.
Gastro Week er hvert år en kæmpe succes, og nu har du igen muligheden for at spise lækker mad til en favorabel pris. Det sker i ugerne 41, 42 og 43, hvor en række af Aarhus’ bedste steder inviterer aarhusianerne indenfor. Her kan I læse lidt om de forskellige restauranter, se deres menuer, samt hvor du kan booke dit bord.
Le Pagnol
På Sønder Allé finder du Le Pagnol, som har eksisteret siden 2011. Her får du en blanding af alt det bedste fra Italien og Frankrig i hyggelige omgivelser. Under Gastro Week laver de en lækker 3-retters menu, som vil gøre de fleste glade. Til forret får du en cremet jomfruhummersuppe. Hovedretten er oksemørbrad med Madagascar-pebersauce og puré. Til dessert slutter man af med en klassiker, nemlig pandekager med is. De tre retter får du for 250 kroner.
Du kan købe din billet her.
NorR
Den skønne NorR Restaurant er placeret på Marselisborg Lystbådehavn. Her oplever du en unik, maritim stemning kun to kilometer fra byens centrum. Konceptet er nordisk gastronomi. NorR Restaurant er et spisested med en forkærlighed for lokale egnsretter samt nyfortolkninger af de mange klassiske danske retter. Deres menu er en tre-retters menu, som starter med en skummende fiskesuppe med stegt hvidfisk, dildolie og håndpillede rejer. Til hovedret braiseret oksenyretapper med variation af jordskokker og syltede løg. Middagen slutter af med en karamelfromage med appelsin, sprøde hasselnødder og mynte. De tre retter får du for 245 kroner.
Du kan købe din billet her.
Malt
I de gamle lokaler, der en gang var Ceres-bryggeriet, ligger nu en fremragende restaurant. Hos malt går man op i at parre mad med de lækreste øl. Konceptet er social dining, og det er også det, du kommer til at opleve til Gastro Week. Her får du en 8 retter social dining menu med retter, som er valgt af køkkenet, for 300 kroner.
En af retterne du kan sætte tænderne i er for eksempel på lun fladbrød med rejer, rødløgs relish, citrontimian creme samt kina radise. En af de andre retter er rørt tatar med tomat, cognac, cornichon, kapers.
Du kan købe din billet her.
Unico
Beliggende ved Aarhus Golf Club finder du restaurant Unico. Med en smuk udsigt over golfbanerne og den høje kvalitet i køkkenet er Unico blevet et favoritspot for både golfentusiaster og folk, der elsker god mad.
Under Gastro Week tilbyder Unico lokale lækkerier. Du vil kunne sætte tænderne i kartofler fra Solbjerg, strandkrabber fra Aarhus Bugten, gråand fra Odder og æbler fra Hou med karamelsirup og is med Monster øl fra Aarhus Bryghus.
Der er gratis bobler, hvis du booker billet søndag – torsdag. Du vælger selv om boblerne skal være med eller uden alkohol. Du får det hele for 333 kroner.
Du kan købe din billet her.
Martino
Restaurant Martino på Marselisborg Lystbådehavn byder på tre retter for kun 220 kroner til dette års Gastro Week. Stedet, der ligger på 1. sal, har, efter eget udsagn, byens flotteste udsigt over Aarhus bugten.
På Restaurant Martino har kokkene en stor forkærlighed for det italienske køkken. Her får du serveret kvalitetsråvarer og med særligt fokus på det gode håndværk. Du får tre retter, hvor du starter med hvidløgsstegte tigerrejer med en variation af tomat og basilikumsmayo. Til hovedret får du stegt mørksej m. bagte løg, karamelliseret løgpuré, friterede kapers, stegt kål og brunet smørsauce. Desserten består af en skovbærkompot med luftig vaniljecreme, brombærsorbet og ristede mandler. Menuen koster 245 kroner.
Du kan købe din billet her.
Tapashi
På Klostergade ligger restaurant Tapashi. Her har man lavet et genialt koncept, hvor man kombinerer to af de bedste køkkener. Her kan du nemlig både få tapas og sushi. Under Gastro Week får du fire retter, som viser, hvad Tapashi står for. Du starter med oksemørbrads-tataki eller frisk tuna-tataki. Til mellemret kan du vælge mellem seks stykker tempura-indbagt laks eller torsk. Som hovedret kan du vælge mellem 14 stykker frisklavet sushi eller confiteret andelår med søde kartoffelfritter. Til dessert slutter du af med creme brulee eller chokolademousse.
Du får menuen hos Tapashi for 300 kroner.
Du kan købe din billet her.
Sabro Kro
På Sabro Kro i udkanten af Aarhus finder du en dejlig restaurant. Her går man op i at bruge sæsonaktuelle råvarer og økologi for at sikre en høj kvalitet. Hos Sabro Kro får du en tre-retters menu for 299 kroner. Til forret får du stegte kammuslinger med en variation af blomkål, brunet smør, soya og ristede nødder. Til hovedret serverer de grisekotelet på ben med en svamperagout, variation af græskar, kantarelsauce og pommes fondant. Til dessert får du chokoladebrownie med en chokoladeganache og brombærsorbet.
Du kan købe din billet her.
Ferdinand
Nede ved Åen finder du den lækre restaurant Ferdinand. Hos Ferdinand går man op i at servere de lækreste råvarer, hvor håndværket og kærligheden til mad skinner igennem. Under Gastro Week får du en menu, som starter med forret, der består af grillet vesterhavsfisk, stikkelsbær, yuzu og creme fraiche. Til hovedret får du en duet af okse, selleri, grønkål og tyttebær. Til dessert får du danske æbler med brun farin, marengs og nødder. De tre retter får du for 250 kroner.
Du kan købe din billet her.
Anker
I maritime omgivelser i træskibshavnen i Aarhus ligger Restaurant Anker. Placeringen sikrer ikke blot de mest friske fisk, men også en af de bedste udsigter i Aarhus. Her kan du nyde din mad med den fantastiske udsigt over havnen og vandet.
Anker henter inspiration i det franske køkken, og det vigtigste er den gode madoplevelse. De maritime omgivelser afspejles i serveringerne af god fisk og en masse skaldyr, men på menukortet finder du også både store bøffer samt franske specialiteter og andre delikatesser. Under Gastro Week får du en forret, der består af rimmet lyssej med en variation af fennikel, spæde salater og radise. Til hovedret får du stegt kulmule på pommes puré med confiteret butternut squash og røget fiskefumé. Aftenen sluttes af med en hvid chokoladebrownie, der serveres med hindbærsorbet, søde hasselnødder og marengs. De tre retter får du for 245 kroner.
Du kan købe din billet her.
Den lille kro
Hos Den lille kro i hjertet af Aarhus finder du lækker og klassisk dansk mad. Der er hyggeligt og er både perfekt til hyggeturen med vennerne og til en date. Under Gastro Week kan du opleve deres forkærlighed for dansk mad. Du starter med en forret, der består af rørt tatar med spæde salater, pebermayonnaise og syltede løg. Til hovedret får du helstegt oksesteg med bagt selleri, rabarberkompot, sprøde løg og brun sovs. Til dessert får du en citronfromage med flødeskum og orangeristede hasselnødder. Det hele får du for 245 kroner.
Du kan købe din billet her.
Kaløvig Badehotel
I restauranten på Kaløvig Badehotel er du garanteret en idyllisk atmosfære og de perfekte rammer for en spændende, gastronomisk middag. Restauranten er kendt for sit maritime miljø, hvor der både er plads til ro, god mad og hygge. Kaløvig Badehotel har desuden en fin placering, hvor du både kan nyde den smukke udsigt over Aarhusbugten og skimte Mols Bjerge i det fjerne. Til Gastro Week får du en menu der starter med ballotine af torsk, cremet æggeblomme, radise, selleri og purløgscreme. Til hovedret får du oksefilet med confiteret og stegt kejserhat, syltede svampe, cremet svampesauce og kartoffelcreme. Til dessert er der Crème brûlée med syltede bær. De tre retter får du for 260 kroner.
Du kan købe billet her.
Café Casablanca
Café Casablanca er en af de nyeste tilføjelser til Gastro Week konceptet. Det smagfulde spisested ligger i hjertet af Århus, og har huset gæster siden 1981. Her kan du forvente en gastronomiske oplevelse, hvor alt er lavet fra bunden. På den måde kan du altid sikre dig, at det er de bedste råvarer, du får serveret og at intet er tilfældigt. Glæd dig til at sætte tænderne i fire lækre fristelser, som er fyldt med kvalitet og smag. Forretten er Kammuslinger en croûte bagt i egen skal med urter. Til mellemret får du cremet hummerbisque, saltet torsk og selleri. Til hovedret får du gratineret Vesterhavsfisk, sauce blanquette og kartoffel puré. Til dessert får du balsamico marinerede sensommerbær, dulce de leche samt kærnemælkssorbet. Det hele får du for 410 kroner.
Du kan købe billet her.