Sæt tænderne i 3 retter for 250 kroner plus gebyr på en række fortrinlige Aarhus-restauranter.
Den 9. til 19. februar går det igen løs med rabatugen Gastro Week Aarhus på 17 aarhusianske restauranter. I løbet af ugen byder restauranterne på 3 retter for 250 kroner plus gebyr, og i år er der endnu flere lækre spisesteder med end vanligt. Men hvad skal du vælge? Nedenfor har vi lavet en komplet liste med samtlige restauranter og deres menuer i løbet af ugen.
God appetit!
Restaurant Mellemrum
Selvom Restaurant MellemRum på Fredens Torv ifølge sin hjemmeside ikke jagter Michelin-stjerner, har de landets bedste kok i køkkenet. I foråret vandt køkkenchef Mikkel Laursen titlen som Årets Kok 2016, og for ham er det enkle, det ligefremme og velsmag altafgørende i maden. Til Gastro Week kan du sætte tænderne i denne menu:
- Forret: Torsk bagt ved lav varme serveret med friskost, dildsyltede agurker, sprød glaskål og brunet smør
- Hovedret: Langtidsstegt kalvesteg med stegt hjertesalat, dehydrede gulerødder og gulerods-beurre blanc serveret med kartofler med urter
- Dessert: Krydderkage med iskold cremefraiche, citrusnoter og lun karamel
Køb billet til Restaurant Mellemrum
Malling Kro
Til sidste omgang Gastro Week Aarhus var flere datoer til Malling Kro udsolgte, så nu har du muligheden for at prøve den fortrinlige restaurant igen. Restauranten serverer knivskarpe retter og vandt sidste år prisen for Årets Vinkort 2016 i White Guide. Til Gastro Week tilbyder Malling Kro overnatning i dobbeltværelse til 500 kroner med morgenmad, og menuen lyder således:
- Forret: Hellefisk ’i røg og damp’ med sprøde oblater af hvide radiser i mild karsecreme samt håndpillede rejer og chips
- Hovedret: ’Slow cooked’ okse med krølfedt, let flødesauce med karl Johan svampe, syltede rødder, kartoffel samt relish af tyttebær og rødløg
- Dessert: Hvid chokolademousse tilsmagt med Pernod, lakrids og anisurter med hjemmerørt pistacie-iscreme med knasende karamel og ristede hasselnødder
Norsminde Kro
Norsminde Kro og er en af landets ældste kroer og ligger kun 15 km syd for Aarhus på den charmerende lystbådehavn i Norsminde. Brasseriet på kroen er nævnt i White Guide 2016/17, og alt er hjemmelavet fra bunden, ligesom mange af råvarerne er af egen avl. Til Gastro Week har kokkene sammensat denne menu:
- Forret: Thaisyltet rundfisk serveret i bisque af strandkrabbe med lokale æbler
- Mellemret: Fjervildt fra skovene omkring kroen med masser af urter, parmesan og salat af sennepsvinaigrette
- Hovedret: Let sprængt kotelet af landgris med løg soubise, bearnaiseessens og kartoffelsoufflé
Restaurant Gäst
Restaurant Gäst vandt prisen for Byens Bedste Nye Restaurant 2016 på websitet AOA, og nu kan du prøve den nykårede vinder til Gastro Week. Hos Restaurant Gäst er kærligheden til det italienske køkken ikke til at tage fejl af. Størstedelen af råvarerne er økologiske og regionalt dyrkede, men der er naturligvis også enkle udvalgte italienske specialiteter. Menuen lyder således:
- Forret: Torsk, basilikumpesto, fennikel og dild
- Hovedret: Braiseret kalv, jordskokker, løvstikke og skysauce med rosmarin
- Dessert: Vanilje-pannacotta med abrikos og mandelkrokant
Køb billet til Restaurant Gäst
Castenskiold
I Michelin Guiden 2016 blev Castenskiold ved åen beskrevet således: “Something a little different: Set by the river on a busy pedestrianized street, this trendy restaurant morphs into a bar and club as the day goes on. Creative modern cooking relies on top quality produce and the flavours shine through.” Hvad mere er der at sige? Menuen til Gastro Week lyder således:
- Forret: Torsk med jordskokker og røget musling
- Hovedret: Frilandskylling med knoldselleri, grønkål og brunet smør
- Dessert: Hjemmelavet cremefraiche med pære og estragon
Ferdinand
Restauranten Ferdinand ved åen er tidligere kåret til den bedste af sin slags i Den Danske Spiseguide. Kokkene er dedikerede og kreerer retter med lokale råvarer af højeste kvalitet, og restauranten får fisk fra Havnens Fiskehus, gris, kalv og okse fra Grambogård og fjerkræ fra Gråsten. Når der er sæson for svampe, går kokkene tilmed selv i skoven for at plukke. Du kan sætte tænderne i denne menu:
- Forret: Vesterhavstorsk og fennikel, bacon, gougeres, friseesalat & brunet smør
- Hovedret: Braiseret kalvebryst og kartoffelkompot, glaserede rødbeder, grønkål, tranebær og flæskesvær, luftig jordskokkesifon og svampeglace
- Dessert: Brunsviger og vanilje-iscreme, vinteræbler, farinsauce og hvid chokolade
Rømer
I januar 2017 åbner Rømer på Åboulevarden op igen efter at have under renovering i nogle måneder, men det er ikke kun lokalerne, som har fået en makeover. Menukortet og køkkenet har også fået et eksotisk løft, og køkkenet er nu latinamerikansk og favner blandt andet spansk og asiatisk gastronomi. Til Gastro Week kan du smage på byens nye verdenskøkken med denne menu:
- Forret: Poppet majs, ceviche af frisk fangst fra havnen, aji amarillo, limejuice og koriander, salat af rucola og syltet palmemarv, taco, braiseret okse, queso fresco og salsa cruda
- Hovedret: Baby beef i form af helstegt tykstegsfilet med salsa chimichurri og broccollini
- Dessert: Iscreme og sorbet, mousse med chokolade med cashewnødder
Sonnesgade 11
Sonnesgade 11 åbnede i slutningen af august med en målsætning om at kombinere gourmet og design i fantastiske lokaler bag ved Godsbanen. Bag restauranten står kokken Simon Schillums Mogensen, arkitekterne Søren Leth og Rasmus Therkildsen og køkkenchef Jesper Thomsen, der er udlært på Frederikshøj. Menukortet er stjernespækket, og til Gastro Week byder de på denne menu:
- Forret: Jomfruhummer-consommé
- Hovedret: Okse bavette med sauce bordelaise
- Dessert: Eclairs med abrikos og chokolade
La Pyramide
La Pyramide ligger i hjørnet af lobbyen på Radisson Blu Scandinavia Hotel med Musikhuset, Ridehuset og ARoS som nærmeste naboer. Men trods den centrale beliggenhed er restauranten overset på den aarhusianske madscene, og det er synd og skam, for stedet er anbefalet i White Guide og har kvalitet og godt håndværk i højsædet. Til Gastro Week lyder menuen således:
- Forret: Stegt torskerogn serveret med hjemmesyltede pickles, hollandaise og sprødt rugbrød
- Hovedret: Dansk kylling serveret med gulerødder, confiterede porrer og stegte svampe samt sauce på gulerod
- Dessert: Hvid chokolademousse serveret med æblesorbet, frisk æble og krystalliseret hvid og mørk chokolade
Mefisto
Kuverterne til Mefisto blev revet væk sidste gang til Gastro Week, og restauranten er siden da kåret som Årets Fiske- og Skaldyrsrestaurant 2016 af Den Danske Spiseguide. Med andre ord er der ingen vej udenom at prøve den franske restaurant til denne ombæring af Gastro Week. Mefisto, der ligger i en af Latinerkvarterets charmerende gader, byder på denne menu:
- Forret: Blåmuslinger i vin og grøntsager
- Hovedret: Torsk som Brændende Kærlighed med rødbeder, knas, bacon, sprøde løg og mild sennep
- Dessert: Mandelkage serveret med grapefrugtcreme og karamelsauce
Café Hack
Du har højst sandsynligt hørt om Café Hack, der er med i radioprogrammet af samme navn på P4. Men det lille spisested er meget mere end en kulisse fra et radioprogram. Retterne er fulde af smag og lavet af kvalitetsråvarer, og lokalet er stemningsfyldt indrettet med plakatsøjler og fotografier fra teatret og radioprogrammet. Til Gastro Week lyder menuen således:
- Forret: Safran nage i form af fiskebouillon, dampet torsk, safran, kartoffel, gulerod, skalotter og purløg
- Hovedret: Dansk velfærdsgris i form af ”Pork Bourguignon”, rustik rodfrugtsmash, glaserede rosenkål, sauterede svampe og variation over løg med kraftig rødvinsreduktion
- Dessert: Portvins-pocheret pære, hvid chokolade, lakrids og passion
Restaurant ET
Der var stor efterspørgsel efter pladserne på Restaurant ET til sidste Gastro Week, og nu har du igen mulighed for at prøve restauranten på Europaplads til rabatpris. Restauranten er kendt for fransk mad i absolut særklasse, og atmosfæren på det ambitiøse brasserie er hyggelig, ligesom betjeningen og det franske vinkort er i top. Til Gastro Week lyder menuen således:
- Forret: Færøsk laks med “syltede” kartofler, karse, agurker, citronconfit og jordskokker
- Hovedret: Bryst af dansk kalv med vinterurter, sprød krokette, persille, linser fra Puy, hestebønner og tomat
- Dessert: Hvid chokolade pannacotta med flydende karamel, vanilje, marengs og sorbet med passion og yoghurt
Restaurant Martino
Køkkenteamet på Restaurant Martino er kendt for dansk og italiensk mad lige fra pizza og stjerneskud til elegante gourmetserveringer. Restauranten ligger på Marselisborg Lystbådehavn ved Tangkrogen, og den maritime indretning i restauranten giver plads til afslapning, munter snak og mad af høj kvalitet. Til Gastro Week kan du sætte tænderne i denne menu:
- Forret: Fiskefumé på kåljuice serveres med stegt torsk, syltede sennepsfrø og glaskål med briocheboller stegt i røget oksemarv
- Hovedret: Helstegt oksemørbrad i svampe soufflé med variation af jordskokker, kartoffelmos, løg lyonnaise og purløgshollandaise
- Dessert: Egetræsis, saltet karamel og ristede mandler med hvid chokoladebrownie, jordbærmousse, kompot og gelé
Køb billet til Restaurant Martino
Den Lille Kro
Den Lille Kro har været en del af den aarhusianske madscene i flere år, og i 2016 fik kroen nye ejere. Restauranten har fået en opdatering indvendig, men madkonceptet er det samme i form af klassiske retter som rødspættefilet, pariserbøf og tarteletter. I forbindelse med Gastro Week omdannes de klassiske retter visuelt til en version 2017 gourmetmodel, og menuen lyder således:
- Forret: Ristet torskerogn med baconhollandaise, syltede rødbeder, pocheret æg og brøndkarse
- Hovedret: Lam, dild og rejer med hvide kartofler, surt, sødt og salt
- Dessert: Arme riddere med vaniljeis og saltet karamel
Restaurant Ombord
Restaurant Ombord er ny på den aarhusianske madscene. Restauranten åbnede for nylig i Rar Bars gamle lokaler på Frederiksbjerg, og konceptet er enkelt: God mad, der ikke kræver en doktorgrad i gastronomi, men bare almindelig appetit på livet. Menukortet består af klassikere med små overraskelser, og til Gastro Week lyder menuen således:
- Forret: Rimmet laks med friteret kapers og dildmayo
- Hovedret: Sprødstegt unghanebryst med saltbagt selleri, løgkompot & svampecrème
- Dessert: Æblegrød med vaniljecrème og mandelcrumble
Køb billet til Restaurant Ombord
Grappa Al Porto
Grappa al Porto på Europaplads byder på en moderne udgave af det klassiske, italienske køkken, og flere gæster lagde vejen forbi Grappa al Porto til sidste omgang af Gastro Week. I år er stedet med igen, og restauranten og dens søsterrestaurant Grappa ved åen serverer stadig enkle, velsmagende retter lavet af gode råvarer. I år lyder menuen således:
- Forret: Cremet svampesuppe med ristet pancetta og friskhakket persille
- Hovedret: Langtidsstegt kalvefilet marineret i olivenolie, timian og hvidløg med gulerodscreme, glaserede rodfrugter og trøffelsauce
- Desset: Hvid chokolade panna cotta med bærcoulis, crumble og tuille
Køb billet til Grappa Al Porto
Restaurant Royal
Restauranten hos Hotel Royal har for nylig fået nyt navn og nye klæder, og til Gastro Week har du chancen for at besøge den nyindrettede restaurant. Restauranten ligger på Store Torv med udsigt til domkirken og byder trods den centrale beliggenhed på fred og ro. Betjeningen er opmærksom og professionel, og chefkokken har til Gastro Week sammensat denne menu:
- Forret: Carpaccio af helleflynder med variation af selleri og dildemulsion og hjertemuslingesauce
- Hovedret: Grillet Grambogård svinenakke med piment, basilikum, oliven og sauce Calvados
- Dessert: Jordskokke-iscreme med saltet karamel, praline og appelsin
Køb billet til Restaurant Royal
Sponsoreret indlæg