Foto: Grillen Burgerbar

Friteret kylling og avo: Burgerbar i Aarhus byder på limited edition-burger

Frem til den 31. maj kan du atter få en burger med friteret kylling og avokadocreme hos en burgerbar i Aarhus. 

Lyder en burger med friteret kylling, avokadocreme, frisk mozarella, bacon og syltede rødløg som noget for dig?

Så skal du nok slå et smut forbi Grillen Burgerbar på Klosterport. Burgerbaren har nemlig fået kampagneburgeren Cheeky Chicken tilbage på menukortet for en kort periode.

Læs også: En hotdog af vaffel og softice: Prøv en bubble dog i Aarhus

“Cheeky Chicken er vores mest populære kampagneburger til dato – den har så mange lækre smage i sig og rammer virkelig bredt,” skriver restaurantchef Kasper Brath i en mail til Smag Aarhus.

Cheeky Chicken koster 109 kroner – inklusiv pommes frites og dip – og er på menuen frem til den 31. maj 2020.