Foto: Frederiksgade 42

Det koster 75 kroner: Frederiksgade 42 inviterer til fællesspisning

Frederiksgade 42 og Café Frederik inviterer til fællesspisning mandag den 8. januar fra klokken 17 til 19.

Fællesspisning og delemad er et hit – og vil du hoppe med på vognen, så er det mandag den 8. januar fra klokken 17 til 19, du skal sætte kryds i kalenderen.

Her står Frederiksgade 42 nemlig for maden til fællesspisning hos Café Frederik i Ankersgade 21. Prisen per person er 75 kroner, og kommer I fire personer sammen, koster det 65 kroner per person.

Menuen står på blomkålssuppe med grøn karry og syltede grøntsager, braisserede svinekæber med ferskensauce og nødder, bagte rødder med soya og urter samt rødbedesalat med persille, tranebær og friskost.

Café Frederik og Frederiksgade 42 anbefaler, at du reserverer bord, især hvis I kommer en større gruppe. Du kan læse mere om begivenheden på Facebook.