Foto: Ffood.

Café i midtbyen lokker med morgenmadstilbud

Hos caféen Ffood på Vesterbro Torv kan du resten af november få en morgenmadskomplet og en juice billigere end normalt.  

Det bliver mørkere og mørkere udenfor, så det er nu, du skal sørge for masser af selvforkælelse, hvis det ikke skal smitte af på humøret.

Du kan blandt andet forkæle dig selv med et tilbud på morgenkomplet samt en hyldeblomstjuice fra caféen Ffood på Vesterbro Torv 8 – det får du nemlig til bare 80 kroner resten af november, hvor du normalt må af med mindst 145 kroner for begge dele.

Morgenkompletten indeholder blandt andet chiagrød med friske bær, ovnbagt avokado med økologiske æg, to slags oste og to slags brød.

Nye vinteråbningstider
Tilbuddet skal benyttes mellem klokken 10 og 11, og caféen oplyser, at du skal ringe og bestille bord, inden du kommer og spiser.

Derudover fortæller caféen på Facebook, at åbningstiderne er ændret for vinteren, så du nu kan komme på caféen fra klokken 10 til 19 mandag til fredag samt søndag og fra klokken 10 til 17 om lørdagen.

Du kan læse mere om tilbuddet og de nye åbningstider her.