Lørdag den 22. juni slår Salling dørene op til en ny ginbar på Salling Rooftop, og du kan tage forbi og nyde en gratis Gin & Tonic.
Salling Rooftop er i rivende udvikling for tiden, og på lørdag den 22. juni åbner en spritny ginbar, der kommer til at servere Gin & Tonics med den populære tonic Fever Tree på barkortet. Det skriver Salling på Facebook.
På åbningsdagen kan du nyde en iskold Gin & Tonic på toppen af Aarhus, når den nye ginbar fra klokken 14 serverer en gratis Gin & Tonic med Hendricks-gin til de første 100 gæster. Drinken kan du nyde til festlige toner fra DJ Zanjani.
Det er dog ikke kun lørdag, der foregår ting på Salling Rooftop, for hver fredag kan du nemlig komme til Fredag på Toppen, hvor du ligeledes kan nyde cocktails og musik fra DJ. Du kan læse mere om Salling Rooftop og alle arrangementerne her.