MIB hylder kærligheden med en romantisk aften med alt, hvad det forelskede hjerte begærer.
Kærligheden er i luften, og den 14. februar er dagen, hvor det fejres. Hos MIB er rammerne sat for en romantisk aften med et gennemført event, Valentines Dinner, der giver mulighed for at slappe af og nyde hinandens selskab til fulde.
Læs også: Restaurant KöD gentager gammelt koncept
Forkælelse hele vejen
De forelskede par kan se frem til at starte ud med lidt snacks og bobler, der er efterfulgt af en lækker 3-retters menu med tilhørende vine.
Forretten byder på Rømø-rejer med spinatcreme, tartar på dansk okseinderlår og en masse lækkert tilbehør. Til hovedretten serveres dansk oksestriploin med grøntsager, kartofler og bearnaise sauce med friske urter. Desserten byder på intet mindre end MIB’s chokoladedrøm. MUMS!
I dagens anledning er det på sin plads med ekstra forkælelse. Derfor sluttes aftenen hos MIB af med en goodiebag med søde sager, der kan tages med og nydes i hjemlige rammer, som en god afslutning på dagen.
Det koster i alt 1200 kroner for to personer at deltage i eventet, der foregår klokken 18.00 hos Restaurant FEAST på Aarhus Ø.