Foto: Bones

Familievenlige restauranter i Aarhus: 8 favoritter til store og små

Hvor går man hen, når hele familien skal samles om et lækkert måltid og socialt samvær? I Aarhus er der mange gode bud på familievenlige restauranter, hvor der noget for alle – helt fra de mindste til de ældste. Her har vi samlet vores bud på lækre spisesteder for hele familien i Aarhus!

Læs også: Billig mad i Aarhus – 11 lækre måltider for under en hund

Markedshallen Nicolinehus – Madboder for hele familien på Aarhus Ø

markedshallen Nicolinehus - Familievenlige restauranter
Foto: Markedshallen Nicolinehus

På Aarhus Ø finder du Markedshallen Nicolinehus – et pulserende madmekka med noget for alle. Her finder du madboder med alt fra græsk, vietnamesisk, palæstinensisk, fiskeretter, burgere og meget mere!

Skal du ramme plet hos hele familien, er en saftig gourmetburger fra Craft Burger et hit! Eller er I ude efter noget mere eksotisk, går man aldrig galt i byen med falafler fra Faour.

Hvor: Nicoline Kochs Plads 4, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Markedshallen Nicolinehus på deres hjemmeside her.

Madklubben Aarhus – familievenlig restaurant med plads til selskaber

Madklubben - Familievenlige restauranter
Madklubben

I det historiske Toldkammer på havnen i Aarhus ligger madklubben. Med plads til over 200 gæster summer restauranten af liv og kærlighed til god mad. Konceptet hos Madklubben er simpelt: du kan vælge mellem en, to eller tre retter.

Menuen skifter løbende men byder altid på spændende og smagfulde retter med inspiration fra flere af verdenens køkkener. Madklubben har også en lækker børnemenu for de mindste og selskabsmenuer til den helt store familie, og er dermed et oplagt valg blandt de familievenlige restauranter i Aarhus.

Hvor: Madklubben, Hack Kampmanns Plads 1-3, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Madklubben på deres hjemmeside her.

Salling Rooftop – Spis ude i det gode vejr

Salling Rooftop - Familievenlige restauranter
Foto: Salling Rooftop

På toppen af Salling finder man et godt udvalg af den dejligste mad, friluftsfornemmelser med plads til store armbevægelser og spektakulær udsigt over smukke Aarhus.

Fra Bistroen kan alle varme retter bestilles i både voksen og børneudgave, eller I kan finde en god omgang mad eller kage to-go fra bageren, toppet med en lækker kop kaffe og børnefrappucino fra Starbucks. Alt sammen kan nydes i de parklignende omgivelser, tagterrassen har at byde på. Et perfekt eksempel på, hvordan familievenlige restauranter sagtens kan have både udsigt og kvalitet.

Hvor: Søndergade 27, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere på deres hjemmeside her.

Aarhus Street Food – Gademad til alle

Aarhus Street food - Familievenlige restauranter
Foto: Aarhus Street Food

Aarhus Street Food er altid et oplagt valg, når der er mange munde, der skal mættes, og er et godt eksempel på, hvordan familievenlige restauranter også kan være sjove. Her er udvalget stort, så alle kan finde noget, de kan lide – og der er helt sikkert også en masse lækre retter for de små.

I den store hal hos Aarhus Street Food er der godt med plads, så hele familien kan slå sig ned og nyde maden. Er vejret godt, er der også et væld af siddepladser ude på terrassen. Derudover er der også et særligt børneområde med legetøj og andre aktiviteter for de mindste.

Hvor: Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C
Læs mere om Aarhus Street Food på deres hjemmeside her.

Flux – Familievenlig gastropub med masser af hygge

Flux - Familievenlige restauranter
Foto: Flux

Hos Flux på Tir Na NÓg Irish Gastro Pub er hele familien velkommen – også de mindste. Her kombineres god mad med en afslappet atmosfære, hvor både børn og voksne kan føle sig hjemme. Der er børnemenu med favoritter som pasta, burger og fish & chips, og børnene kan både få malebøger, legetøj og sidde godt i børnevenlige stole. For de allermindste er der naturligvis puslefaciliteter, så intet står i vejen for en hyggelig familiefrokost eller middag.

De voksne kan nyde gastropub-klassikere som club sandwich, steak eller den populære Flux Burger, mens børnene kan hygge sig med farver og leg. Her er plads til nærvær, grin og gode måltider – uanset alder.

Hvor: Frederiksgade 38-42, 8000 Aarhus C
Læs mere om Flux og se hele menuen på deres hjemmeside her.

Tivoli Friheden – Familievenlige restauranter blandt forlystelserne

Tivoli Friheden
Tivoli Friheden

Tivoli Friheden er en forlystelsespark fyldt med smil, sjov og ikke mindst lækker mad. Her er der flere familievenlige restauranter, der rummer noget for enhver smag og ethvert måltid. Er i til en hyggelig middag, et hurtigt måltid mellem rutsjebaneturene eller en is i solen? Find det hele her.

På spisesteder som Restaurant Madscenen og Spis kan I nyde buffeter og sæsonmenuer med udsigt til parkens smukke omgivelser, mens Burgeren & Pomfritten og PITsa serverer børnevenlige favoritter som saftige burgere og sprøde pizzaer.

For de små (og store) med en sød tand er der også masser af muligheder – prøv ægte italiensk is fra Voel Ismejeri, tap selv slush ice i alle regnbuens farver eller gå på opdagelse i Sukkerhjørnet. Mad og hygge er en stor del af oplevelsen i Friheden, og de mange forskellige caféer og restauranter gør det nemt at finde noget, hele familien vil elske – også til takeaway, hvis I vil nyde maden i parken.

Hvor: Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Se det fulde udvalg af spisesteder på deres hjemmeside her.

Banken Food Hall – Et hav af muligheder for hele familien

Familievenlige spisesteder
Foto: Banken Food Hall

Velkommen til Banken Food Hall, her finder du mad fra hele verden samlet under ét tag. I den gamle bank finder du otte forskellige køkkener og et stort udvalg af drikkevarer. Det er stedet, hvor du kan nyde et hurtigt måltid, dele retter med venner eller nyde en aften med familien.

Blandt boderne finder du både pizza, burger, skaldyr, sunde salater, mexikansk mad og is til desert. Hvad mere kan man ønske sig?

Hvor: Kannikegade 4, 8000 Aarhus C
Se det fulde udvalg af spisesteder på deres hjemmeside her.

Bones – Uformel familiemiddag med spareribs og softice

familievenlige restauranter
Foto: Bones

Bones er et oplagt valg til en uformel familiemiddag med masser af klassiske favoritter på menuen. Her kan I blandt andet sætte tænderne i saftige spareribs med BBQ-sauce, burgere som den populære Big Boy Burger og møre steaks – og så er der fri adgang til den store salatbar.

Til børnene findes der mindre udgaver af de kendte retter som junior spareribs, burger eller crispy chicken tenders med pommes frites. Og som prikken over i’et kan hele familien slutte af med softice med forskellige toppings.

Det er et trygt og børnevenligt valg, hvor der er noget for enhver smag.

Hvor: Åboulevarden 20, 8000 Aarhus C
Læs mere om Bones og se deres menukort på deres hjemmeside her

Pincho Nation – Dele retter for hele familien

pincho
Foto: Pincho Nation

Pincho Nation er et familievenligt bud på en anderledes restaurantoplevelse i Aarhus. Her bestiller I småretter via en app og deler dem ved bordet, hvilket gør det nemt at finde noget til både børn og voksne.

Menuen rummer blandt andet sliders, sprød kylling, små tacos, mini fish & chips og pizza – retter, som de fleste børn kan genkende.

Det fleksible format gør det let at tage hensyn til forskellige smagsløg, og I kan bestille lidt ad gangen i jeres eget tempo. Den farverige indretning og det legende univers gør samtidig besøget til en oplevelse i børnehøjde.

Hvor: Skt. Knuds Torv 9, 8000 Aarhus C
Læs mere om Pincho Nation på deres hjemmeside her