Foto: Frederiksgade 42

Det er gratis: Frederiksgade42 inviterer til fællesspisning

Søndag den 12. november kan du komme til gratis fællesspisning i UngK fra klokken 17 til 19 med mad fra Frederiksgade42.

Hvad siger du til gratis fællesspisning og grøntsagsbaseret gastronomi? Siger du: “Det lyder for fedt”, så kan du sætte kryds i kalenderen den 12. november klokken 17.
Her afholder Frederiksgade42 fællesspisning med tre retter for 100 gæster hos ungdomskirken UngK på Nørre Allé.

Fællesspisnings-arrangementet er arrangeret af det aarhusianske bloggerpar Sidsel&Lasse i samarbejde med Spar Nord, og ønsket med arrangementet er at samle så mange forskellige mennesker.

Fællesspisningen kræver billet, som frigives efter først til mølle-princippet.

Det handler om fælleskab og mad
Derfor opfordrer Sidsel & Lasse til, at du på aftenen hiver en ven, forælder eller bedsteforælder med, der er mindst 20 år ældre eller yngre end dig selv.

“Med andre ord handler det om at sætte sig til bords, nyde et godt måltid og så ellers få sat ansigt på en håndfuld af de mennesker, som du og vi deler denne dejlige by med,” skriver bloggerparret på bloggen Sidsel&Lasse.

Lyder arrangementet som noget for dig, kan du holde øje med bloggen Sidsel&Lasse eller parrets Facebookside, hvor der snart vil komme mere information om billetterne til arrangementet.