Café Frederik i Ankersgade inviterer til fællesspisning mandag den 7. august.
Vil du nyde en rørende billig omgang aftensmad og samtidig hygge dig med andre søde mennesker? Så sæt kryds i kalenderen mandag den 7. august klokken 17 til 19, hvor Café Frederik på Ankersgade 21 afholder fællesspisning.
“Fællesspisning er en dansk tradition, som vi vil mødes om igen og igen. Derfor indbyder vi til fællesspisning og hygge for alle interesserede,” står der blandt andet på Facebook-begivenheden.
Maden bliver leveret af restaurant Frederiksgade42 og består af agurkesuppe med mynte og tranebær, stegt lam med dildpesto og rejechips, røget kartoffelsalat med løvstikke og radisser samt bagt gulerod med wasabi og æblecidereddike.
Det koster 75 kroner at spise med, men dukker I fire mand op sammen, bliver der slået 10 kroner af prisen for hver.
Du kan læse mere om arrangementet her.