Foto: Aarhus City

Europæisk madmarked har indtaget Store Torv

Til og med lørdag den 3. juni er der europæisk marked på Store Torv. 

Italiensk risotto, engelske fish’n’chips eller spansk paëlla. Det er bare nogle af de europæiske lækkerier, du kan sætte tænderne i på det store europæiske marked, som holder til på Store Torv til og med lørdag den 3. juni.

Her kan du både nuppe en kulinarisk rundtur i Europa samt købe specialiteter som pølse, ost, pesto, kaffe, oliven, brød og kage med hjem.

Det er foreningen Aarhus City, der står bag markedet på Store Torv, hvor du også kan købe blandt andet sæber og cremer fra Marseille, metalskulpturer fra Polen eller vinterbeklædning og rensdyrskind fra Finland.

Du kan læse mere om markedet her.