Foto: Mefisto

Endelig er der Latinerfest: Tre ting, du skal smage i Latinerkvarteret

Den 21. august inviterer Latinerkvarteret alle århusianere til Latinerfest. Her er vores tre bud på, hvad du skal smage i Latinerkvarteret.

ÅBEN Aarhus

Rosensgade 28, 8000 Aarhus

På Rosengade finder du en af byens bedste specialølsbarer. Hos ÅBEN har man en lang række specialøl, som man selv producerer, og baren er lige nu virkelig populær blandt specialøls-entusiaster i hele landet. Der er en super hyggelig stemning ved ÅBEN, og hvis du kan lide specialøl, så er du simpelthen nødt til at gå forbi.

Læs også: Søsterpar udkommer med deres første kommercielt producerede øl

La Cabra

Graven 20, 8000 Aarhus

I Latinerkvarteret ligger én af byens bedste kaffebarer. Hos La Cabra har man specialiseret sig i at lave fantastisk kaffe, samtidig med at de laver noget af byens bedste brød. Det ideelle sted at droppe ind og få en lækker kop kaffe og et stykke surdejsbrød med smør eller en kage. De har også åbnet et bageri i Borggade, hvis du også gerne vil have noget brød med hjem.

Mefisto

Volden 28, 8000 Aarhus

Mefisto er en af byens mest legendariske restauranter. Man er særligt gode til at lave fisk og skalddyr, og så er der bare en vidunderlig stemning i den lille restaurant ved Volden. Hvis vejret er til det, så kan du også sætte dig udenfor og f.eks. nyde deres fantastiske brunch, og om aftenen kan du bare dykke ned i menukortet.

Vidste du, at

vi meget gerne modtager tips om byens madscene fra vores læsere? Har du set eller hørt om noget nyt eller spændende, så giv os et praj på info@smagaarhus.dk.