Smag på Aarhus og FOF Aarhus tilbyder madkurser med fokus på sæsonens råvarer – Foto: Kira auf der Heide via Unsplash

Efteråret er her: Kom på madkursus om sæsonens råvarer

I næste uge kan du byde efteråret velkommen på et madkursus, hvor du smager på Aarhus og lærer at bruge sæsonens råvarer.

Mandag d. 28. september byder Smag på Aarhus i samarbejde med FOF Aarhus på madkursus med fokus på sæsonens råvarer.

Få nogle hyggelige timer i køkkenet, hvor der laves mad med naturens vilde råvarer. Kurset gentages igen i november. På menuen finder du hver gang en ny spændende, lokal råvare, som der prøves kræfter med i køkkenet og du kan blive klogere på.

Læs også: Ny restaurant i Aarhus satser på lokale råvarer, økologi og bæredygtighed

Kurset er fra 16:30 til 19:45. På kurset laves flere forskellige retter, som deltagerne ved aftenens afslutning nyder i fællesskab.

Alle aldersgrupper er velkomne på madskolen, og du kan tilmelde dig en eller flere kursusgange alt efter tid og interesse. Du kan købe billet på FOF Aarhus’ hjemmeside.

Vidste du, at

vi hver uge sender et nyhedsbrev med et udvalg af ugens bedste historier til omtrent 6.000 madglade læsere?