Du kan i dag, og hver fredag frem, komme til fredagsbar på tagterassen med udsigt over Aarhus.
Hvis du har savnet at skyde weekenden i gang med en fredagsbar, kommer ARoS dig nu til undsætning. Kunstmuseet byder nemlig på fredagsbar med DJ og drinksvogn på museets tagterrasse hver fredag. Den første fredagsbar løber af stablen allerede i aften.
Læs også: Nyt på kortet: Pizzakæde åbnede op med ny menu
Fredagsbaren er fra 17.00 til 20.00, hvilket passer perfekt med, at du kan nyde de kolde drinks, mens du ser solen gå ned over Aarhus. Lækkert!
Du skal betale entré eller fremvise årskort for at besøge tagterrassen. Det er også et krav, at du kan fremvise et gyldigt coronapas eller dokumentation for, at du har en negativ coronatest, der er under 72 timer gammel.