En nyopstartet vinbutik og café inviterer til vinsmagning, hvor du samtidig kan strikke sammen med andre strikkeentusiaster.
Er du vild med et godt glas vin – og kan du også godt lide at strikke?
Så skal du nok sætte kryds i kalenderen mandag den 16. november klokken 18.30 og torsdag den 19. november klokken 14.00.
Læs også: Ny pop up vin- og spiritusbutik er åbnet på Strøget i Aarhus
Her inviterer den nyopstartede vinbutik og café BARe VIN i City Vest nemlig til Drik & Strik, hvor du deltager i en vinsmagning med tre vine samtidig med, at du sidder med dit strikketøj.
Det koster 100 kroner at være med – inklusiv tre glas vin – og du køber billet i butikken eller på butikkens webshop. Der er et begrænset antal billetter til hvert event.