Restaurantfestivalen DinnerDays starter i Aarhus i vinterferien – og billetsalget er i gang.
Trænger du til selvforkælelse i den mørke vintertid? Så var det måske værd at overveje en billet til restaurantfestivalen DinnerDays, hvor du fra den 12. til den 18. februar kan spise tre retter for kun 200 kroner på udvalgte Aarhus-restauranter.
Hele ti restauranter er med på festivalen, og billetsalget blev skudt igang klokken 10 i dag via bookingsitet DinnerBooking.com.
”Vi har håndplukket nogle af landets mest spændende og populære restauranter, og der vil med garanti både være noget for bøfelskeren og gourmet-entusiasten,” fortæller partner i DinnerBooking Peter Thygesen.
10 populære Aarhus-restauranter
Blandt Aarhus-restauranterne kan du vælge mellem Frederiksgade 42, Café Faust, Skovmøllen, Globen Flakket, Restaurant Unico, Restaurant Fedet, Spiselauget og Castenskiold, hvis du vil sikre dig tre retter for 200 kroner.
Vil du have en gourmetmenu i stedet, byder Restaurant Mejeriet og Restaurant Royal på en menu til 400 kroner.
Du kan læse mere om de forskellige restauranter og deres menuer her.