Den 1 og 2. september kan du blive en del af Danmarkshistoriens største middagsselskab.

Vil du spise spændende mad i selskab med andre – og (måske) biddrage til Danmarkshistorien? Så skal du da med til Det Gode Bord, der finder sted om aftenen den 1. og 2. september under årets Food Festival ved Tangkrogen.

Her kan du nemlig tage plads ved det, der ser ud til at blive Danmarkshistoriens største middagsselskab ved et flere hundrede meter langt bord. Bordet er inddelt i otte forskellige zoner, som hver især giver dig en unik madoplevelse.

Emnerne er blandt andet en japansk hyldest til årets gang, hvad vi spiser i 2067 samt det grønne Østjylland. Det koster fra 150 til 995 kroner at være med alt efter, hvilket bord du køber billet til.

Du kan læse mere om arrangementet her og købe billet her. Det Gode Bord er et Aarhus 2017-event, arrangeret i samarbejde med Food Organisation of Denmark.