Derfor spiser du gris til jul

Derfor spiser du gris til jul

af -
Foto: Pixabay,

Julen er flæskestegens fest, men hvor stammer juletraditionen om gris egentlig fra?

Forestil dig et veldækket julebord med dampende rødkål, sukkerglinsende brunede kartofler og en brun sovs. Hov! Hvad er det, der mangler? Flæskestegen, selvfølgelig! Og det er faktisk ikke så underligt, at vi ser grisen som en fast ingrediens ved julemiddagen.

Flæskestegens centrale plads på julebordet stammer nemlig helt tilbage fra 1800-tallet, hvor komfuret blev almindeligt udbredt, og det derfor blev muligt at lave både flæskesteg, kartofler, sovs og rødkål til jul.

Ifølge museumsinspektør ved Frilandsmuseet Anja Jørgensen handler traditionen dog også om, hvad bønderne på landet havde mest af i staldene i begyndelsen af 1800-tallet.

“På landet spiste man mest gris, fordi det var billigt og fordi, man havde mest af det. Det bedre borgerskab fik derimod and og gås. Der er langt mindre kød og fedt på fjerkræ, og derfor var de en dyrere spise,” fortæller Anja Jørgensen.

Juleanden fra landet
Dengang gik man allerede i gang med forberedelserne i november: Her blev der slagtet, tørret og røget, så kødet var klar til at indgå i julemiddagen.

“I begyndelsen af 1800-tallet var november slagtemåned på landet. Det betød, at bønderne havde en del rullepølser, skinker, finker og stege til at hænge til tørre eller til rygning, som skulle spises i løbet af december måned. Anden eller gåsen kom tit ude fra landet og blev så sendt ind i byerne og solgt til de rige byboere,” siger Anja Jørgensen

Gris, kartoffel og kål
Gris var godt og fedt og gav de hårdtarbejdende bønder på landet alt, det de skulle bruge til at klare de kolde og mørke vintermåneder, fortæller Anja Jørgensen.

“Grisen var bondemad sammen med grønkål og hvidkål, som man så kogte i fløde. Det var sundt for bønderne, da kål er fuld af c-vitaminer,” forklarer Anja Jørgensen og fortsætter:

“Kartoflen kom også til i starten af 1800-tallet og blev mere og mere en del af julespisen. Især da sukkeret blev allemandseje, fandt man ud af, at man kunne få sukker ud af sukkerroerne. Før det var sukkeret meget dyrt, da det skulle fragtes fra de oversøiske kolonier.”

Julen varer (måske) 200 år mere
Det veldækkede julebord med både julegris, kartoffel og kål har overlevet de sidste 200 års mange nye opfindelser og traditioner. Anja Jørgensen mener, det skyldes, at julen er nostalgiens fest. Traditioner fra din barndom bliver givet videre til den næste generation, som så atter giver dem videre.

Traditionerne kan dog også udvikle og måske ændre sig i takt med nye vaner og værdier.

“Viften af traditioner bliver bredere og bredere, og man kan plukke og udvælge sine juletraditioner som man selv ønsker og alt efter, hvordan man ønsker at ’brande’ sig: Energivenlig, økologisk, traditionel, vegansk,” forklarer Anja Jørgensen.

Eline Eggers
Skribent. Kommer fra kongernes by, Jelling, og er fan af en god stærk øl med en sildemad til. Elsker gode billeder af mad og kan bruge lang tid på at instagramme sig sulten. Har en bachelor i kunsthistorie og en kandidat i analytisk journalistik.