Foto: DenGrønneAsparges.dk

Julemarked i Højbjerg med masser af lækkerier

Den 9-10. december inviterer DenGrønneAsparges.dk og Vinstokken.dk på julemarked.

Har du ikke fået styr på juleindkøbene endnu? Så skal du kigge forbi Højbjerg fredag og lørdag, hvor de to virksomheder DenGrønneAsparges.dk og Vinstokken.dk holder stort julemarked.

“Vi laver vores lager om til et dejligt julemarked, hvor du kan gøre et godt køb og smage på vores dejlige vine, købe juletræet, juleanden, finde lækkerier til julen eller købe gaven til svigerfar. Vi serverer et glas gløgg og sætter julemusikken på,” siger medejer Pia Foged.

julemarked-asparges-lille

Juleænder og gode tilbud
Du kan blandt andet finde de testvindende økologiske juleænder fra Gothenborg, masser af gode vintilbud og specialøl fra Aarhus Bryghus, Fur og Kloster Bryggeriet. Markedet byder også på økologisk frugtavlermost, snaps, portvin og specialkaffe, chokolade og julekurve.

Julemarkedet finder sted på Michael Drewsensvej 12 i Højbjerg, og åbningstiderne er fredag den 9. december kl. 14-17 og lørdag den 10. december kl. 10-15.