Kom og smag streetfood til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag fredag den 21. september.
Er du er studerende, skal du helt sikkert med til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag fredag den 21. september. Hvis du synes, at mad er lidt mere spændende end sport, så skal du bare fortsætte læsningen. Der er nemlig fem forskellige boder til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, hvor du både kan få noget at spise og drikke.
Pizza og pølsehorn
Aarhus’ egen Charlies Café kigger forbi med en bod, hvor de sælger sandwich, fritter, pølsehorn og milkshakes – alle lavet på gode, friske råvarer. Er du mere til det snaskede junkfood, kan du besøge Dinos Pizza, som serverer pizza slice og pommes frites.
Wraps og græsk fyld
Er du til burritos, så kig forbi Cook-A-Deli, som sælger forskellige burritos og wraps med græskinspireret fyld som for eksempel lam. Den sidste af madboderne er Mistura, som er et mobilt latinamerikansk køkken med specialiteter fra det Sydamerikanske køkken. Trænger du til kaffe, så kommer Kalles Kaffe forbi, og vil servere alverdens forskellig kaffe, hvis du enten trænger til en opkvikker, eller måske bare har lyst til at slubre en lækker varm drik i dig.
Fredagsbaren finder sted i Universitetsparken, og du kan læse mere om begivenheden her.