Foto: Pixabay.

Så’ der gyros: Græsk foodtruck har fået base i Aarhus

Den populære foodtruck Cook A Deli har fået en fast butik på Trøjborg, hvor der serveres græske gyros, burger og kaffe.

Er du vild med en græsk gyros-rulle med saftigt lammekød, der sender tankerne tilbage på lange sommeraftener i Grækenland?

Så er der gode nyheder, for den populære foodtruck Cook A Deli, der normalt kører rundt med sit mobile køkken, har nu fået en fast base på Skovvejen 46 i Trøjborg. Her kan du blandt andet få en gyros-wrap med lam, frilandsgris, kylling, oksekød eller falafel til 50 kroner eller som en menu til 69 kroner.

Er du ikke i humør til den græske delikatesse, lokker Cook A Deli også med en god gammeldags burger og kaffe. Du kan læse mere om det nye spisested her.