Constantia2 på Norringholmsvej 32 i Viby serverer mad fra bål på udvalgte dage i efteråret.

Der er ikke noget, som duften af bål og smagen af mad lavet over åben ild. Det er Constantia2 på Norringholmsvej 32 i Viby enig i. Her i efteråret serverer caféen nemlig bålmad på særligt udvalgte dage til 295 kroner per person.

Bålmenuen står på jordskokkesuppe med bålstegt kammusling og citronperler til forret. Til hovedret kan du nyde en kødkvægsculotte med bålbagte rodfrugter og en svampesauce. Du slutter af med bålbagte karamelliserede æbler med kanel, chili, økologisk vaniljeis og hasselnødbrud til dessert.

”Vi har haft forskellige overvejelser om caféens liv efter sensommeren og er blevet vilde med ideen om at servere en tre-retters menu i bålets skær,  som er lavet over den åbne ild,” siger restauratør Birgit Astrup fra Constantia2 i en pressemeddelelse.

I uge 43, 44 og 45 kan du besøge Constantia2 fredage, lørdage og søndage, og bålmenuen serveres klokken 18.30 til 295 kroner per person,. Du skal bestille bord for at deltage, og du kan læse mere om bål-konceptet her.