Foto: Spiselauget

Cocktails og brunch: Spisested byder på drikkevarer ad libitum

Restauranten i Godsbanen åbner søndag op for cocktails ad libitum til din pinsebrunch.

Spiselauget ønsker at skyde din pinsesøndag i gang med manér, og det gør spisestedet i Godsbanen med brunch og alle de cocktails, du kan drikke.

Læs også: Spring køen over: Street Food er åbnet med et nyt bestillingssystem


Brunchen løber af stablen søndag den 23. maj klokken 11.30. Drikkevarerne består af mimosas, fadøl, husets vine og bartenderens cocktails. Ja tak! Arrangementet starter klokken 11.30 og slutter 15.00, så det giver dig tre og en halv timer til at smæske dig i cocktails.

Du kan vælge mellem to forskellige slags brunch: den klassiske eller den vegetariske. I den klassiske får du hindbærymer med granola, varmrøget laks, hønsesalat, ravost med sødt, avokado med hytteost, charcuteri, røræg, pølser, bacon, ovnbagte kartofler og en belgisk vaffel med chokolade. Wow! Du får også hjemmebagt surdejsbrød, rugbrød og økologisk smør.

De fleste af menuens elementer går igen i den vegetariske, men kødet erstattes af økologisk frugt og svampe- og kikærtesmørrelse.

Prisen for brunch og drikkevarer ad libitum er 495 kroner per person. Velbekomme!

Brunch ska' der til

Se alle