Cirkelrund restaurant og café på vej i Risskov

Cirkelrund restaurant og café på vej i Risskov

af -
Visualisering: Gandrup, Krabbe og Vang.

En cirkelrund og topmoderne restaurant og café med italiensk mad er på vej til at skyde op i Risskov.

En restaurant rund som en tallerken. Det bliver snart en realitet i Risskov, hvor en lille overset græsplet i krydset mellem Nordre Strandvej og Venstre Strandallé netop nu bliver forvandlet til en moderne restaurant og café og en herretøjsforretning på tre etager.

Planen er, at den nye restaurant og café, som med sin runde form er inspireret af ”Café Jorden Rundt” i Charlottenlund, skal stå klar til oktober. Herefter vil besøgende kunne bestille italiensk inspireret mad fra Grappa Deli, som allerede i dag holder til i Sct. Clemens Stræde i Aarhus.

Centralt samlingspunkt
Ifølge Martin Busk, direktør og medejer i Bricks Ejendomme, kommer den nye runde restaurant til at henvende sig til et bredt udsnit af kunder.

“Grunden er det absolutte centrum, og der kommer til at ske endnu mere de kommende år. Risskov har det gode, at man kan gå til alt, og Nordre Strandvej forbinder vejene på en helt særlig måde, som kobler det hele sammen. Jeg ser et stort potentiale i området, fordi der for det første bor rigtig mange mennesker, men der er også rigtig mange, som er begyndt at besøge området, fordi det er et attraktivt område at opleve og handle i,« siger han.

Martin Busk håber, at den nye restaurant og café bliver et centralt samlingssted for området, ligesom Lagekagehuset på Nordre Strandvej, som han også står bag, er blevet det.

Jesper Konggaard
Content creator. Jeg er en sucker for spændende mad fra fjerne egne, men jeg er heller ikke kræsen, når det kommer til god italiensk pizza eller kringlede cocktails. Studerer virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet.