Foto: Miro Vin

Håndlavet chokolade hitter hos ny vinbutik

Den nystartede Miro Vin har stor succes med håndlavet chokolade.

Den ny vinbutik Miro Vin i Marstrandsgade har fået en flyvende start hos aarhusianerne. Efter kun to uger kan butikken, der udspringer af den nu lukkede Restaurant Miro på samme adresse, melde om næsten udsolgt af deli’ens håndlavede chokolader.

“Folk har taget rigtig godt imod tyske Confiserie Lauenstein, der laver håndlavede chokolader med de bedste ingredienser fra hele verden, blandt andet cremet nougat og sprøde mandler. Kunderne synes, de smager helt fantastisk, og vi har allerede solgt så meget, at vi skal bestille igen,” siger medejer Martin Mekhael.

Julechokolader på vej
Det er ejerne bag den anmelderroste Restaurant Miro, der lukkede i sommer, som nu fører gastronomien videre i Miro Vin. Ud over et stort udvalg af vine sælger butikken oste, charcuterie og andre delikatesser. Til de chokoladehungrende lover ejerne et endnu større udvalg fremover.

“Confiserie Lauenstein har over 100 forskellige slags chokolader i deres sortiment, og lige nu har vi 25 af dem på hylderne. Men folk er så begejstrede, så vi allerede har lagt næste bestilling, hvor der også vil komme jule- og nytårschokolader,” siger Martin Mekhael.

De populære chokolader kan fås i æsker af fire, seks, ni, seksten og femogtyve styk til priser mellem 52-325 kroner. Læs mere her.