Foto: Chido.

Flæskesvær, rødkål og svinekød: Sæt tænderne i en juleburrito i Aarhus

Til og med den 23. december kan du få en juleburrito hos et mexicansk spisested i Aarhus.

Langtidsbraiseret svinekød. Rødkålssalat med appelsin og valnødder. Flæskesvær. Creme Fraiche. Syltede rødløg. Ost.

Det er, hvad du kan sætte tænderne i, hvis du bestiller årets juleburrito hos Chido Mexican Grill på Mejlgade 48A eller Frederiks Allé 135.

“Vi er i julestemning på Chido, og derfor vil vi gerne bidrage til lidt forbedret julestemning og hjælpe til, at aarhusianerne får lidt andet end blot julemedister og sild her i den glade juletid,” siger driftschef hos Chido Mexican Grill Mathias Nyhuus i en pressemeddelelse.

Læs også: Aarhus-burger er nummer to: Rejsesite kårer Danmarks 25 bedste burgere

Juleburritoen koster 65 kroner og er dermed en 10’er billigere end de andre burritos på menuen.

Du kan købe den nye juleburrito til og med den 23. december klokken 21.00.