Foto: Pixabay.

Ny menu: Café Viggo satser på tatar, moules frites og pariserbøf

Aarhus-caféen får nyt menukort, når de genåbner den 20. april. 

Er du fan af tatar, moules frites eller pariserbøf? Så kan du godt glæde dig til, at Café Viggo på Åboulevarden 52 genåbner den 20. april 2018 med et nyt menukort.

Ombygningen af caféen starter søndag den 15. april og fire dage frem. Café Viggo renoverer blandt andet køkken og bar, og stedet får nye møbler samt nye retter.

”Jeg synes, at det er en af de mest ambitiøse cafémenuer i byen, og jeg glæder mig til at vise gæsterne, hvad vi kan,” siger restaurantchef og medejer, Kasper Miller i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Ombygningen af køkkenet og caféen betyder samtidigt, at vores kokke og tjenere får meget bedre arbejdsvilkår. Dermed kan både gæster og ansatte mærke fordelene af ombygningen,.”

Du kan for eksempel bestille en blanding af franske bistroklassikere som moules mariniéres og rørt oksetatar samt danske klassikere som pariserbøf og stegt rødspætte.