Foto: Café Sidewalk.

Café ved Åen lokker med tilbud på brunch ad libitum i efterårsferien

Nu kan du slå vejen forbi en café ved Åen i Aarhus til et tilbud på brunch ad libitum alle hverdage i uge 42.

Vil du fejre efterårsferien med en god omgang brunch? Så kan du jo overveje at slå et smut forbi Café Sidewalk ved Åen.

I hverdagene i uge 42 byder caféen nemlig på brunch ad libitum for 69 kroner – normalprisen er 99 – hvis du bestiller maden inden klokken 10.00.

Læs også: Café ved Åen tilbyder morgenmad ad libitum for 24 kroner

Brunchbuffeten byder blandt andet på lun leverpostej, hotwings, frikadeller, brunchpølser, laks, årstidens blandede salater, røræg med bacon, forskellige slags pålæg, forskellige oste, hjemmelavede tapenader, frisk frugt, økologisk græsk yoghurt, hjemmelavet mysli, marmelade, nutella, kage og forskellige slags hjemmebagt brød.

Vidste du, at

vi danskere plejede at bage brød med surdej for at spare på gærret? Vi brugte gær til at brygge øl, og da der ofte var mangel på rent drikkevand, var det helt essentielt. Derfor begyndte vi på den svære kunst at bruge surdej til at bage brød.