Hos Café Ganefryd i Borggade kan du i resten af januar få en søndagsbrunch til bare 100 kroner.
Synes du også, at brunch er den bedste måde at starte søndagen på? Så er der godt nyt. Den 100 procent økologiske og vegetariske Café Ganefryd i Borggade har nemlig tilbud på stedets søndagsbrunch resten af måneden.
For 100 kroner – 39 kroner billigere end normalt – kan du få en brunchtallerken med chia-tykmælk eller chia-soyayoghurt, frugt, æg, salat, brød, ost, marmelade, sødt samt glutenfrie og veganske pandekager. Brunchen bliver serveret mellem klokken 9.30 og 15.
Er du mere til frokost to go? Så tilbyder Café Ganefryd også hver søndag i januar ti procent rabat på alt takeaway mellem klokken 12 til 15.