Pinds Café i Skolegade afholder østersarrangement i midten af juni.
Sommeren er over os, og det kan du fejre med en ægte sommerspise: Pinds Café i Skolegade 11 inviterer nemlig på østers og Gin & Tonic den 15. juni klokken 16.
”Vi vil gerne skabe en god start på weekenden på en sommerdag, hvor gæsterne kan hygge med lækre drinks og østers. Jeg håber, at vi ser en masse festglade mennesker, som kommer og hygger med os,” siger ejer af Pinds Café, Veli Coskun.
Du kan købe østers til 15 kroner stykket, mens en Gin & Tonic koster 80 kroner per drink. Her benytter Pinds Café gin fra Beefeater Gin blandet med Aromativ Fever Tree Tonic.
Du kan læse mere om arrangementet her.