Burger King bringer nu mad ud i Aarhus.
Når du er ramt af tømmermænd – eller ganske enkelt er i humør til en stor burger – er det fedt nok ikke at skulle forlade sofaen efter snasket mad.
Det ved de hos fastfoodkæden Burger King og udbringningsvirksomheden Wolt, der for nyligt har indledt et samarbejde.
Læs også: Populær burgerkæde åbner endnu en restaurant i Aarhus
“Flere og flere danskere sætter pris på mere fleksibilitet og convenience i hverdagen, og det oplever vi også blandt vores gæster. Vi er derfor glade for, at vi sammen med Wolt gør det endnu nemmere at nyde vores udvalg af flammegrillede burgere derhjemme. Wolts brugere kan se frem til frisklavede burgere, og der er noget for både børn og voksne på menuen,” udtaler Burger Kings marketingchef Daniel Schröder i en pressemeddelelse.
Via Wolt kan du få leveret alt fra Burger Kings menukort, og udbringningen starter ved 29 kroner.