Foto: Burger Hut.

Burgerbar på Stjernepladsen har nu åbent til frokost

Burgerbaren Burger Hut på Randersvej 23 har som noget nyt åbent fra klokken 11 hver dag, hvor du blandt andet kan nyde godt af frokosttilbud på burgermenuer. 

Når burgertrangen rammer dig, er der ikke andet at gøre end at give efter – også selvom den rammer dig klokken 11 om formiddagen!

Det har burgerbaren Burger Hut ved på Randersvej 23 heldigvis forstået. Stedet har nemlig netop udvidet åbningstiderne, så du kan købe din burger allerede fra klokken 11 i stedet for klokken 15 som tidligere.

For at tage ekstra god hånd om de burgersultne frokostgæster, har burgerbaren ved Stjernepladsen lavet et frokosttilbud, hvor du får en burger til 40 kroner i stedet for de 55 kroner, den normalt koster. Du kan også få menu til 75 kroner i stedet for de normale 90 kroner.

Du kan tjekke Burger Huts burgerudvalg ud her.