Culture Workspace inviterer til dyp i havnen og morgenmad på Havnens Perle den 18. august.
Er du frisk på en dukkert i havnen og dernæst en solid omgang morgenmad? Så vær klar fredag den 18. august klokken 7.45. Her afholder kontorfællesskabet Culture Workspace nemlig “Breakfast & Bathing” – morgendyp i havnen samt morgenmad på Havnens Perle.
Morgenmaden består af en såkaldt Anker Special med ekstra vægt: En skive smørristet franskbrød med stegt tomat, to skiver bacon, to spejlæg – og al den kaffe, du kan drikke!
Du mødes med de andre deltagere klokken 7.45 foran Culture Workspace på Sverigesgade 6, hvorefter I i fælles flok hopper i bølgen blå. Det koster 49 kroner at være med, og du kan købe din billet lige her.
Breakfast & Bathing er en del af arrangementet Nord Havn Åben 2017, hvor seks aktører på fiskerihavnen afholder forskellige events fredag den 18. august.
Når sulten er vendt tilbage efter morgenmaden, kan du for eksempel tage til skaldyrsfest hos Clausens Fiskehandel.