Foto: PR.

Brasserie og cocktailbar har slået dørene op i Aarhus

Musikhuset i Aarhus har åbnet et nyt brasserie og en cocktailbar.

Vil du kombinere musik- og teateroplevelser med god mad og drikke? Så er der godt nyt: Fredag den 27. september har Musikhusets nye brasserie og cocktailbar Maestro nemlig officiel åbning.

Missionen hos Maestro er styrke den gode smag og forlænge og forbedre oplevelsen for Musikhusets gæster før, under og efter arrangementer i huset. Det er Turbinehallen, der står bag driften, og menukortet byder på mindre retter samt cocktails.

“Vi vil gerne være med til at skabe en helhedsoplevelse for Musikhusets gæster. Det arbejder vi intensivt på, fordi vi kan se, at det betyder meget for vores gæster. Med åbningen af Maestro vil vi gøre oplevelsen endnu større end de mange fantastiske arrangementer, der foregår på vores scener ved at sikre, at en aften i Musikhuset bliver velsmagende både på tallerkenen og i glasset,” siger Musikhusets direktør Jan Christensen i en pressemeddelelse.

Maestro befinder sig på 1. sal i Musikhusets foyer.