God mad, lave priser og en af byens bedste udeserveringer langs åen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men hos Bouillon er det hverdagen. Den parisisk inspirerede bistro ved Europaplads tog Aarhus med storm fra dag ét, og nu er stedet nomineret til SMAGprisen 2026 i kategorien Bedste Udeservering.
Læs også: Billig mad i Aarhus – 10 lækre måltider for under en hund
Klassisk bistromad til overkommelige priser – stor oplevelse, lille regning

Bouillon er bygget over en idé fra det sene 1800-tals Paris, hvor de første bouillonrestauranter opstod som et opgør med tanken om, at god mad kun var for de velstående.
Mantraet var enkelt: stor oplevelse, lille regning. Det holder stadig. Menukortet er en kærlighedserklæring til det franske køkken i sin mest klassiske form. Her ingen overraskelser, bare velkendte retter udført, som de skal.
Til forret kan du blandt andet vælge mellem rørt tatar, klassisk løgsuppe gratineret med ost, rillette af bagt og varmrøget laks eller hjemmelavet landpåté. Blandt hovedretterne finder du steak frites, confiteret andelår med kartoffelgratin, tortellini med ærter og asparges og fish n’ chips.
Dessertkortet er heller ikke til at sætte en finger på: crème brûlée, chokolademousse, citrontærte med marengs og hjemmebagt profiterole med vaniljeis og chokoladesauce.
Derudover skifter Plat du Jour løbende og byder på sæsonens råvarer, lige nu blandt andet asparges med sauce gribiche og havbarsfilet med ratatouille. En tre-retters med drikkevarer til under 300 kroner per næse er ikke en selvfølge i Aarhus, og slet ikke med den beliggenhed, Bouillon har.
Solskin og masser af plads – sommeren smager bedst på Bouillon

Bouillon ligger ved Europaplads i bunden af Europahuset, og når solen finder vej frem, rulles der ud med op imod 100-150 siddepladser langs åen. Det er svært at forestille sig et bedre sted at sætte sig en tidlig aftеn med en Aperol spritz til 49 kroner i hånden og solskin i ansigtet.
Stemningen er livlig uden at blive kaotisk. Bordene står tæt, snakken flyder, og betjeningen holder tempoet, selv når der er fuldt hus.
Kombinationen af den parisiske atmosfære indenfor og den åbne plads langs åen udenfor er svær at slå. Det er den kombination, der siden åbningen har gjort Bouillon til et af byens populære spisesteder.
En velfortjent nominering til Aarhus’ bedste udeservering – nu kan du stemme

SMAGprisen uddeles til byens bedste spisesteder på tværs af kategorier, og Bouillon er i år nomineret til Aarhus’ bedste udeservering. At Bouillon er landet blandt de nominerede er ikke overraskende for dem, der kender stedet.
En placering langs åen med plads til halvandet hundrede gæster udenfor, mad til priser der ikke giver bagslag på regningen – det er en kombination, der taler for sig selv.
Stem på den bedste udeservering til SMAGprisen her.
Adresse: Europaplads 2, 8000 Aarhus C.
Læs mere om Bouillon her.





