Foto: PR

Ny food court åbner ved det tidligere hovedbibliotek i Aarhus

I april 2020 kan du besøge en ny food court ved det tidligere hovedbibliotek i Aarhus.

Har du undret dig over, hvad der mon skal ske med Aarhus’ tidligere hovedbibliotek i Mølleparken? Nu er svaret på plads: Til april 2020 åbner BOOK1 Design Hostel – et nyt hostel samt en food court.

Det er Brøchner Hotels, der står bag det nye koncept, mens gastronomivirksomheden MIB er samarbejdspartner på maduniverset, som vil byde på forskellige madkoncepter. For eksempel et bageri og morgenmadssted, grillretter, nordisk smørrebrød og et nordisk pizzakoncept. Maden kan nydes ved langborde eller købes med som take away.

Læs også: Madmarked i Aarhus inviterer til workshop i konfekt

“Det er første gang, at vi samler stort set alle vores koncepter under ét tag. Det bliver et åbent og imødekommende sted, hvor man vælger, hvad man har lyst til og hænger ud, hvor man har lyst til. Og med placeringen i så historisk en bygning som det gamle hovedbibliotek, er jeg sikker på, at det bliver et nyt vartegn for Aarhus,” fortæller grundlægger af MIB Martin Ib i en pressemeddelelse.