Foto: Hantwerk.

Søndagsmuslinger og bærtærte: Hantwerk starter nyt koncept

Fra den 1. juli holder Hantwerk åbent om søndagen med en særlig menu.

Sommeren har for alvor ramt Aarhus, og det fejrer Bistro Goulu, der er åbnet hos Hantwerk på Fiskerivej 2D, med søndagsåbent og en ny menu fra den 1. juli. Hver søndag kan du blandt andet se frem til muslinger, bærtærte og tatar.

”Der har været så mange mennesker forbi, så vi synes, det er synd ikke at have åbent om søndagen. Derfor har vi lavet den her søndagsmenu med nogle lette retter, som man kan nyde på vores terrasse,” siger medejer af Bistro Goulu, Lasse Munkholm.

Tatar og håndskårne fritter
Her kan du se frem til en søndagsmenu bestående af muslinger til 88 kroner, en bærtærte med friske, danske jordbær til 88 kroner, håndskårne pommes frites til 38 kroner samt en tatar rørt på bagt peberfrugt.

”Vi har været ved at opfinde vores egen tatar, så vi glæder os til at finde ud af, hvad folk siger til det. Der er mange der gæster, der vurderer et sted på, hvor dygtigt man er til at røre tatar, så det er superspændende,” fortæller Lasse Munkholm.

Hantwerk vil fremover have åbent hver søndag fra klokken 13 til 19, og første gang du kan kigge forbi bliver altså den søndag den 1. juli.