Foto: MALT.

10 retter og ølmenu: MALT inviterer til Beer Makers Dinner

Fredag den 15. marts kan du nyde 10 serveringer med ølmenu, når Restaurant MALT og ølbryggeren Anders Kissmeyer byder indenfor til Beer Makers Dinner.

Hvis du er glad for god mad i hyggelige rammer (hvem er ikke det?), og hvis du elsker specialøl, så er dette arrangement som skabt til dig. Restaurant MALT i Ceresbyen og den populære ølbrygger Anders Kissmeyer er nemlig gået sammen om at afholde en såkaldt Beer Makers Dinner i restaurantens historiske rammer. Det skriver restauranten på Facebook.

Dette betyder, at du fredag den 15. marts klokken 18 kan sætte tænderne i 10 af køkkenets servinger, der er sammensat ud fra smagene i Anders Kissmeyers specialøl. Øllet indgår også i nogle af retterne, hvor brødet er bagt med melassen, som er et restprodukt efter ølbrygningen, og malt og humle er gennemgående ingredienser i den 10-retters menu.

Ud over aftenens gastronomiske indslag vil Anders Kissmeyer desuden fortælle anekdoter om sit liv som ølbrygger i specialølbranchen.

En billet til aftenen koster 995 kroner, og for denne pris får du altså 10 serveringer, ølmenu tilpasset maden, kaffe med petit four foruden spændende anekdoter fra brygmesteren selv.

Du kan læse mere om Beer Makers Dinner her, hvor du også finder et link til billetkøb.