Foto: SMAGFØRST

Eksklusiv vin: SMAGFØRST på Jægergårdsgade lokker med smagsprøver

SMAGFØRST på Jægergårdsgade 32 skænker smagsprøver på årets Beaujolais Nouveau torsdag den 15. november.

På torsdag den 15. november bliver den populære vin Beaujolais Nouveau frigivet, og er du vild med spændende vin, så er det her en nyhed til dig. Hos SMAGFØRST bliver frigivelsen nemlig fejret med gratis udskænkning af vinen udenfor butikken på Jægergårdsgade mellem klokken 14.30 og 17.30.

Beaujolais Nouveau har en speciel historie, og der har altid været meget fokus på frigivelsen af den nye årgang af vinen, der er en ung vin fremstillet på Gamay-druen i Beaujolais-regionen i Frankrig. Vinen har en frugtig smag, og du kan udover at smage den torsdag den 15. november også få en anekdote omkring vinen.

Har du smagt den, og vil du gerne have mere, eller er du bare på jagt efter vinen, så vil årets Beaujolais Nouveau også blive sat til salg hos SMAGFØRST i butikkerne på Jægergårdsgade og i Trøjborg Centret. Du kan læse mere om SMAGFØRST her.