Den nye restaurant Basso i Skolegade slog dørene op den 29. september klokken 17.
Så er ventetiden ovre: Siden den 29. september har du kunne besøge restaurant Basso, der er flyttet ind i KöDs gamle lokaler på Skolegade 21.
Restauranten har specialiseret sig i at lave skarp delemad efter social dining-idéen, hvor hele bordet deles om flere fælles serveringer. Perfekt til dig, der altid liiige skal smage naboens lækre servering!
Menuen hos Basso skifter efter sæson og er inspireret af det italienske køkken. Når du bestiller en social dining-menu, vil bordet få en tastingmenu på 10 eller 13 serveringer, så der bliver rig mulighed for at smage masser af italienske lækkerier.
Hjemmelavet mozzarella og gris a lá Italien
Det koster 398 kroner per person for 10 retters delemad med overraskelser fra køkkenet, og vil du hellere have din egen tallerken, kan du for eksempel sætte tænderne i en omgang hjemmelavet mozzarella til 98 kroner eller den italienske griseret porchetta med løgpuré og urter til 148 kroner.
Du kan se menuen her.
Bag den nye restaurant står restaurantvirksomheden DiningSix, der også står bag restaurant KöD, restaurant og cocktailbar Slap Af samt cocktailbaren Loulou.