Foto: Bar'Tapas.

Ny tapasbar åbner: Så er der running tapas i Guldsmedgade

Running tapas-restauranten Bar’Tapas slår fredag den 1. december dørene op på Guldsmedgade.

De fleste kender running sushi – men hvad med running tapas? Nu har du muligheden for at prøve det af fra den 1. december, når Bar’Tapas slår dørene op på Guldsmedgade 36. Det skriver Århus Onsdag.

Running tapas er et nyt madkoncept, der forener små spanske tapasretter med all you can eat, så du kan smage de forskellige retter.

“Konceptet minder meget om running sushi, så er det bare små, delikate tapasretter i stedet,” fortæller partner i Bar’Tapas Amir Alwan til Århus Onsdag.

All you can eat kan være god mad

Derudover vil Bar’Tapas gøre op med opfattelsen af, at all you can eat-konceptet ikke kan være topklassemad.

“Vi ønsker at give vores gæster en oplevelse af, at ‘all you can eat’ sagtens kan være både god mad, lækre vine og god betjening,” siger Amir Alwan til Århus Onsdag.

Ifølge Århus Onsdag vil menuen hos Bar’Tapas skifte i takt med, hvilke varer der er i sæson. Dog vil der altid være spanske tapas-klassikere at finde på menukortet – og i december frister tapasbaren for eksempel med en ande-hotdog.