Foto: Bar Plata

Rom i massevis hos Bar Plata

Er du vild med rom? Så skal du forbi Bar Platas pop-up-shop den 22. april.

Står du og mangler en lækker rom til samlingen derhjemme? Så skal du stikke forbi cocktailbaren Bar Plata på Klostertorvet, der lørdag den 22. april kl. 11 til 17.30 holder pop-up-shop med rom i lange baner.

“Du kan få fingrene i en række helt specielle rom, som er relativt nye på det danske marked, og du kan få dem i alle prisklasser. Der vil selvfølgelig være mulighed for at smage på sagerne, før du køber,” lyder det fra arrangørerne.

Bar Plata ejes af folkene, der også står bag tapasrestauranten CanBlau lige om hjørnet. Læs mere om eventen her.