Kælderbar i Aarhus går foråret i møde: 14 nye cocktails på menuen

Kælderbar i Aarhus går foråret i møde: 14 nye cocktails på menuen

af -
Foto: Alberts.

Der bliver mulighed for at score en lækker, billig cocktail, når Alberts i Aarhus introducerer deres nye cocktailkort med to drinks til ens pris.

Foråret er på vej – ifølge kalenderen i hvert fald. For mange mennesker betyder det også, at det er blevet tid til forårsrengøring, hvor man får sorteret heftigt ud og ryddet op i alt det overflødige. Det gør det også hos Alberts i Aarhus, der i anledning af årstiden skifter ud i udvalget af drinks.

Der kommer til at være i alt 14 nye, specialdesignede cocktails at vælge imellem. Hvis der ikke er noget, der frister på den nye menu – eller du bare ikke er til cocktails – så har baren heldigvis også altid et godt udvalg af både øl og vin.

Selve lanceringen af det nye cocktailkort finder sted fredag den 30. marts. Det begynder klokken 16, hvorfra der indtil klokken 22 er mulighed for at købe to af de nye cocktails for en cocktails pris. Alberts ligger på Store Torv 3 i midten af Aarhus.

Steffen Lomholt Pedersen
Modsat visse andre mener jeg bestemt, at ananas hører til en pizza, og at broccoli er stærkt undervurderet. Uddannet journalist og cand. public.