Foto: Keyser Social

Asiatisk social dining koncept åbner snart i Aarhus

Restauranten med det nordisk-asiatiske fusionskøkken åbnede første gang sidste år i København, og nu kommer stedet snart til Aarhus.

Keyser Social tager afsæt i det asiatiske køkken og med referencer til det nordiske køkken gør restauranten en dyd ud af at servere mad, der er en fryd for både øjne og smagsløg – og nu får vi også glæde af den lækre filosofi lige her i Aarhus!

Den asiatiske oase i Aarhus åbner på Frue Kirkeplads 4 i løbet af sensommeren.

Læs også: Nyt pop-up pizzeria på Ingerslev Plads

Keyser Social har allerede fundet lokalerne, og ombygningen er godt i gang, fortæller restaurant på Facebook.

På menuen, der indtil videre kun kan fåes i København, finder du social dining menuer med 10-13 serveringer, der tager dig med på en længere asiatisk smagsrejse og giver dig muligheden for at opleve de mange forskellige nuancer, det farverige køkken har at byde på.

Vi glæder os til at kunne rapportere nyt om det spændende sted!