Foto: PR.

Skål i armagnac: Kom til smagning af fransk druebrændevin i Aarhus

Til november kan du lære om og smage på spiritussen armagnac på Klostergade i Aarhus. 

Har du smagt armagnac – fransk druebrændevin? Ellers har du muligheden den 13. november fra klokken 19.00: Her er der nemlig armagnac-smagning i KlostergadeCentret i Aarhus C.

Smagningen foregår på engelsk under ledelse af Marc Darroze, der ejer armagnacmærket Darroze Bas-Armagnac. I løbet af aftenen får du lov til at smage på armagnac destilleret i både 1960’erne, 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne, ligesom du kan smage en 60 år gammel armagnac.

Det koster 250 kroner at deltage i smagningen, og du skal købe billet på forhånd via Billetto.dk.