Alberts Bar på Store Torv holder stor event med cognac fra producenten Roullet.
Cocktailbaren Alberts Bar på Store Torv går nu all in på cognac. I forbindelse med lanceringen af cognacmærket Roullet i Danmark arrangerer baren en ”takeover” af baren, hvor der er masser af Roullet Cognac på menuen lørdag den 4. februar fra kl. 20-00.
Til eventen har Alberts Bar i dette tidsrum lavet et specielt menukort, hvor du kan smage dig igennem et specialudvalg af skræddersyede cognac-cocktails baseret på netop Roullet Cognac. Der vil også være cognacaftapninger, som kan købes rent på glas.
En af Frankrigs bedste
“Store tilhængere af cognac vil vide, at Roullet betragtes som et af Frankrigs bedste cognachuse, og de er blevet hædret for deres udsøgte produkter adskillige gange. For nyligt var Roullet at finde på listen ”Top 10 Best Value For Money Cognacs” i branchemagasinet thespiritsbusiness.com som et af de bedste cognackøb,” skriver baren i en pressemeddelelse.
Roullet Cognac har længe været utilgængeligt på det europæiske marked, fordi den russiske ejer Ladoga indtil for nyligt har solgt al cognacen på det russiske marked. Læs mere om eventen her.