I år venter Kødbyens Mad & Marked efter Aarhus Pride-paraden. Foto: Aarhus Pride.

Madmarked fejrer mangfoldigheden

Kødbyens Mad & Marked står bag et madmarked til paraden Aarhus Pride.

Når Aarhus Pride-paraden rammer Officerspladsen på Vester Allé den 3. juni, kan både deltagende og tilskuere stille sulten på et større madmarked. Det bliver nemlig Kødbyens Mad og Marked, der står for paradens kulinariske oplevelse.

“Pride-arrangementer er kendt for mangfoldighed, men bare ikke altid på den kulinariske front. Derfor er vi simpelthen så glade for, at vi igen i år kan hæve niveauet endnu mere og tilbyde vores deltagere virkelig lækker mad og drikke i ekstra hyggelige omgivelser,” siger formand for Aarhus Pride Mads Hedelund til Aarhus Stiftstidende.

Hylder mangfoldigheden
Aarhus Prides parade gennem byen er en årlig begivenhed, som vil hylde mangfoldigheden og skabe positiv opmærksomhed om LBGT-miljøet (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner).

Paraden starter den 3. juni ved Bispetorvet klokken 12 og fortsætter derefter gennem Aarhus’ midtby. Alle er velkomne til at deltage.