Madmor serverer ost, sylt og brød på Godsbanen torsdag den 15. november.

Er du vild med ost og vin? Så kig forbi Godsbanen på Skovgaardsgade 5 ved Institut for (X) torsdag den 15. november, hvor Madmor står klar til en aften fyldt med brød, ost, sylt og vin.

Dørene åbner klokken 18, og maden serveres cirka en time efter. Du kommer til at nyde mindst 10 forskellige oste, og du kommer godt omkring både røde, blå, gedeost og ko-ost. Til ostene får du små retter, som enten styrker eller giver en kontrast. Du vil blandt andet smage portvinssyltede figner, hyldeblomstsyltede squash, græskar med vanilje og rødbedesalat i rødvinseddike med ged og valnødder.

Aftenen med mad koster 250 kroner, og derudover kan du tilkøbe vin, øl, cider og saft. Madmor lover en hyggelig og uformel aften. Du kan læse mere om begivenheden her.