Chiagrød og avokado: Ffood introducerer ny morgenmad

Chiagrød og avokado: Ffood introducerer ny morgenmad

af -
Ffood

Fra i dag den 14. august kan du købe en ny morgenmad hos Ffood på Vesterbro Torv 8.

Får tanken om Ffoods mad og juice også dine tænder til at løbe i vand? Så bliver du glad nu. De har nemlig valgt at tilføje en let morgenmad på menukortet, som du kan købe fra i dag den 14. august. 

”Rigtig mange er glade for vores store morgenmadskomplet, men mange har også efterspurgt en mindre version, som er hurtigere at spise og til billigere penge. Så nu serverer vi også en lille version morgenmad, hvor alle kan være med,” fortæller Stiig Jensen, ejer af Ffood.

Surdej og chiagrød
Den nye morgenmad er simpel og indeholder en halv avokado, hjemmelavet edamamemos og syltede rødløg toppet med mandler, et halvt flute bagt på surdej, en lille skål chiagrød med frysetørret hindbær, honningristet solsikkekerner og belgisk chokolade. Du får postevand med isterninger at drikke, og som en lille bonus er den lette morgenmad 100 procent vegansk.

”Selvom det er den lille version, og den ikke ser ud af vanvittig meget, så ligger den en rigtig god bund. Avokadoen er utrolig mættende med det gode fedtindhold, og chiagrøden med mandenmælk har rigtig gode næringsstoffer,” fortæller Stiig Jensen, ejer af Ffood.

Den lette morgenmad kan købes fra i dag, og serveres alle ugens dage fra klokken 10 til 12. Den lette morgenmad koster 40 kroner inklusiv postevand. Hvis du er rigtig sulten, skal du ikke frygte: du kan stadig få den store morgenmadskomplet til 115 kroner. Du kan læse mere om Ffood her.

Johanne Westh Sloth
Skribent. Jeg er vild med pasta i alle former, nyder sol-lune jordbær, og en iskaffe slubres så hurtigt, at jeg får brain freeze. Studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.