Aarhus Central Food Market afholder kirsebærdessert-konkurrence den 16. september.
Bager du en sublim kirsebærtærte, er du kendt for din skønne kirsebær-is, eller har du opskriften på den sødeste kage med de røde bær? Så skal du sætte kryds i kalenderen lørdag den 16. september, når madmarkedet Aarhus Central Food Market afholder kirsebærdessert-konkurrence.
“Kalder alle dessert-elskere og dygtige skabere af is, kager, tærter og bagværk! Lørdag 16. september er Aarhus Central Food Market ramme om en stor og festlig fejring af det søde, danske kirsebær, og du er inviteret med som gæst,” står der på Facebook-begivenheden.
På dagen kan du medbringe din egen kirsebær-dessert og deltage i kirsebærdessert-konkurrencen, men der vil også være masser af smagsprøver og inspiration til søde sager med det sommerlige bær.
Du kan læse mere om arrangementet og følge med i den løbende information om konkurrencen her.